tirsdag den 25. oktober 2016

Advarsel - langt billedrigt indlæg

Tiden flyver og det er til tider svært at følge med.......
René og jeg har været på vores årlige London tur - Hende den skønne var hjemme hos hyggehunden og passsede huset.
Vi fløj til Luton og tog bussen derfra ind til Marble Arch - næste gang vil vi prøve at komme til Gatwich og tage toget istedet for. Det tog nærmest en evighed at komme frem, men på den anden side gav det så lidt ekstra strikketid.
Jeg havde købt dette kit af Rachel Søgaard på #knitwork16 og på flyvturen og busturen fik jeg lavet den ene pulsvarmer.
I kittet var der faktisk nok til et par i str L og et i str S. Jeg gentog mønstret 6 gange i stedet for de 7 som står i opskriften. Jeg syntes de blev lidt for lange. De sidste par er lavet af arwetta jeg havde liggende.

I London fik jeg købt de obligatoriske strikkeblade - og så var vi denne gang en tur i Sky Garden som er en flot have på 35. etage. Man kan få ganske gratis billetter, men man skal være hurtig - det var en sjov og meget anderledes oplevelse





Hvis du har mulighed for det næste gang du er i London, så er den absolut et besøg værd.

Vi var også denne gang til afternoon tea hos Patisserie Valerie, det er godt og billigt og man skal ikke bestille bord. Vi giver 25 pund for 2 personer og der er rigeligt med mad og kager og te ad libitum.

Nu har vi været i London en gang om året i snart 15 år og vi bliver bare aldrig træt af denne skønne by - vi oplever altid noget nyt og så er det også rart at se det velkendte






Dog skal en tur til New York!! Både René og jeg bliver 50 år i 2017 og vi har givet hinanden en tur til NY - vi glæder os helt vildt og har ofte fået at vide at hvis vi er vilde med London vil vi elske NY!

Jeg får selvfølgelig strikket en masse også. Af den skønne grønne alpaca garn fra Barcelona har jeg strikket dette tørklæde

Oplysninger om mønster og lign kan findes her - jeg havde 3 nøgler og opskriften er ret smart - først halvdel skal man strikke til man har brugt 1/3 del af garnet (;o)

En Camomille til mig selv - det er mit 3. og første gang er det til mig selv - det er selvfølgelig i blåt, men det ses ikke så godt på billedet
Meget mere blåt end på billedet, info her

Og så købte jeg i Todbjerg et kit på DipDye sjalet af Camilla Vad - jeg valgte at strikke det i Rasmillas ynglingsgarn istedet for Engleuld - dels på grund af prisen (ca halv pris) og dels på grund af tykkelsen. Med Rasmillas syntes egentlig at det blev tykt nok

Lige nu er jeg igang med en halsedisse til min stadig fiskende far og en lille Mini til endnu en lille arbejdsbaby der kommer til januar (;o)

I kommende weekend skal jeg en tur til Maribo sammen med 25 andre strikkende, grinende, snakkende quinder - what's not to like??







10 kommentarer:

  1. Hvor er du flittig med dine pinde og sikke mange skønne ting du har fået lavet. NY lyder som en fed ide, det kunne jeg også godt tænke mig at opleve.
    God tur til Maribo, surt at jeg ikke kan deltage i år.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - vi glæder os også helt vildt til d 1. maj {;o) ja det er mega øv du ikke skal med iår.

      Slet
  2. London er bare min yndlingsby , og det er alt for længe siden jeg var været der. Haven på taget har jeg ikke hørt om før - så tak for tippet, der må jeg op næste gang

    SvarSlet
  3. Hvor blev det fint - det med fletningen.
    Jeg glæder mig til vi ses :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak - ja, det er lige om lidt {;o)

      Slet
  4. Ih, hvor ser det fantastisk ud! Sky Garden har jeg aldrig hørt om før. Det lyder virkelig spændende!
    Jeg tror også I vil kunne lide New York.
    Så fine ting du har strikket!

    SvarSlet
    Svar
    1. Sky Garden var fantastisk og jeg har ofte hørt at når vi kunne lide London, ville vi elske NY - vi glæder os {;o)

      Slet
  5. London er en fantastisk by - jeg elsker også at være der. Synes faktisk den overtrumfer NY, selvom den også er ualmindeligt charmerende og du/I kan glæde jer:-) En kavalkade af fine strikketing, du har fået lavet - sejt tørklæde med snoning :-)

    SvarSlet
  6. Hold da helt op du har haft travlt.
    Sky Garden må da helt klart ses.
    Næste gang jeg skal til London, skal jeg bo centralt og ikke 40 min fra centrum, som sidst. Der var mange ting vi gik glip af på grund af det.

    SvarSlet