lørdag den 28. februar 2009

En stor sorg

Min veninde, som jeg har kendt siden vi var 5 år, og hendes mand oplevede den store sorg at miste sin blot 12 dage gamle datter igår. Lille Sofia blev indlagt akut onsdag eftermiddag og torsdag nat kl 3.30 slukkede de for respiratoren. Min veninde ringede efter mig kl 8 og ved 10 tiden sov Sofia stille ind. Det er sønderrivende hjerteskærende og mit hjerte bløder. Vi befinder os alle i en tåget og omtumlet tilstand og forstår ikke helt hvordan verden og livet bare fortsætter? Hvor er livet dog bare uretfærdigt lige nu. Vores tanker er konstant hos min veninde og hendes familie og vi følger dem tæt, tæt hele tiden.

Kære lille Sofia, hvil i fred. Du er højt elsket og savnet.

lørdag den 21. februar 2009

GAAA færdig!!



Jeg er så glad ;o)) mit tæppe er færdigt!

Jeg skal dog lige overbevise mig selv om at der skal strikkes en kant rundt, men lige nyder jeg bare at det er færdigt!!!

torsdag den 19. februar 2009

Pulsvarmere igen og GAAA






Så blev teenageren's pulsvarmere færdige og hun er meget glad for dem. De er også blevet rigtig flotte! Jeg vil nu starte på et par til mig selv.....jeg har faktisk noget mouskusoksegarn liggende......


Og endelige er jeg kommet igang med at sy mit GAAA sammen. Jeg glæder mig rigtig meget til at det bliver færdigt. Jeg vil herefter overveje om der skal strikkes en kant eller den er god nok som den er?



søndag den 15. februar 2009

Pulsvarmere


Så blev mine allerførste pulsvarmere færdige og jeg er fuldstændig vilde med dem! Faktisk ryger disse afsted til min svigerinde på Grønland, men jeg har været på lagret og har fundet mere garn til flere....teenageren har også bedt om et par!!

lørdag den 14. februar 2009

Lillepigetrøje og babyhue

Min søde arbejdskollega fødte en skøn søn tirsdag d. 10 feb og jeg har strikket en lille hue til ham, syntes godt nok den ser lidt høj ud? Min veninde skal føde på onsdag (kejsersnit) og jeg har derfor lige strikket en lille trøje til den ene af hendes piger der skal blive være storesøster.






Her i dette fantastiske solskin vi har idag, har vi været ude på en meget lang gåtur med Hugo og derfor syntes jeg at jeg kan starte dette nye projekt op med god samvittighed selvom om solen skinner

søndag den 8. februar 2009

Tillykke!


til Nana og Nordvangskolen's pigehold i basket. De vandt bronze i DM i skole basket....Super godt gået!!


Herefter var der dømt total-afslapning, med dyne, sækkepude og computer! Jeg fik min vest i Kauni færdig....den skal lige blokkes og så er jeg spændt på hvordan den bliver....

mandag den 2. februar 2009

Hue til Jesper



Jesper - en kollega brokkede sig over at han ikke kunne finde en ordentlig hue der passede......nå ja, så jeg strikkede denne hue til ham. Først uden pompon, men han insisterede og så kom der pompon på! Jeg håber at kunne få lov til at tage en billede af ham med huen på!