søndag den 19. juli 2015

Mmmååålll

Så blev den færdig og jeg er glad glad glad!
Den mangler bare en vask og lidt blok {;o)

Jeg er startet på en 3in1 fra samme designer - AlfaKnit
2 grønne og orange/gammel rosa og øverst skal der være 2 lilla {;o) 




onsdag den 15. juli 2015

fredag den 10. juli 2015

Endelig en opdatering!

Så gik der en hel måned uden en opdatering - og det er jo så ikke varmens skyld!
Vi har da aldrig før tændt op i brændeovnen d. 9 juli!

Men det giver jo så rig mulighed for at få strikket - jeg har fået lavet et par projekter færdigt


En lille vest til en lille pige - de får børn på stribe på mit arbejde, så mon ikke der også kommer en pige? Garnet er Tusindfryds Engleuld, virkelig lækkert {;o) 
En Bolero til en sød tidligere kollega som meget snart bliver 50 år. Den er strikket i Silk mohair fra Garnudsalg. 
En Drops model til vores massør Suzanne - den er strikket i Højlandsuld og tynd Alpaca fra Garnudsalg {;o)

Vi skal snart på sommerferie, igen iår på køreferie, så jeg er gået i tænkeboks om hvilke/hvilket projekt jeg skal have med. Lige nu kredser jeg lidt rundt om en Stephen West, der er 25% rabat i denne weekend på hans modeller. 

Nu skal jeg igang med ærmerne på Stribes gone crazy!!




tirsdag den 9. juni 2015

Masser af strik!!

Jeg har virkelig fået en masse dejlige oplevelser med strik i de sidste par uger {;o)
Jeg var til PopUp strik, strikkeweekend i Sverige, InstaGram hygge og Garnstafet i Aarhus!!

Weekend med Strikketøserne er årets weekend!! Det er simpelthen SÅ hyggeligt og dejligt at være sammen med dem (dog manglede vi 2 iår {:o( )
Der hygges nede....
Og oppe

Drinks

Og dejlig mad!!

Jeg fik også min fødselsdagsgave, en sælskindspung, målebånd, strikkelys og masser af virer - skøn, dejlig og fantastisk weekend. 
Jeg fik også strikket - Stripes gone crazy fik et ordentlig nøk



Her er vi så {;o)

I sidste weekend var jeg for første gang til Garnstafet i Aarhus. Jeg var afsted med min søde veninde Helle. Vi tog afsted lørdag morgen kl 6.50 fra Valby. Vel ankommet til Aarhus købte vi et stempelkort og så afsted til de 8 butikker der var med. 
Mit indkøb var beskedent - kan da heller ikke sige jeg mangler garn eller projekter!!

De runde nøgler skal bruges til et hemmeligt projekt {;o) 
Om aftenen var der fælles strik på Scandic - der var ikke så meget styr på det, men det var nu meget hyggeligt
Det var en skøn weekend og vi hyggede igennem, med garn, strik, grin, drinks, kaffe/kage

Dejligt med sådan en weekend!!
Jeg er også igang med en lille bolero til en tidligere kollega som fylder rundt 
Py ha, det blev så til et lang billedtungt indlæg {;o) 

mandag den 25. maj 2015

Pinsestrik


Jeg er ikke rigtig blevet færdig med noget strik, men har tilgengæld startet nye projekter op!!
Min Bagtanke er nu kommet hertil, ligner nærmest et tørklæde. De 2 ærmer og et rygstykke, så nu skal der samles en masse masker op. Jeg har bibeholdt farveforløbet, så det giver 2 forskellige ærmer 


Jeg er så startet op på Stripes gone crazy, den bliver strikket i Cottonwool i Skumbanan og Rullesten. Den er bare SÅ sjov at strikke og jeg skal hele tiden lige have en enkelt pind mere....

Min KAL........tja, den er så slet ikke blevet motioneret - suk! Men den kommende uge byder på mere strik end normalt!
Imorgen tirsdag skal jeg til Pop-up strik! Denne gang bliver det i Kulturhuset Indre By, det er virkelig et sjovt koncept. Man tilmelder sig deres nyhedsbrev og først dagen før, får man besked om hvor det bliver! 
Onsdag har vi vores almindelig strik-café i Glostrup og så..... Torsdag tager jeg med Strikketøserne til Sverige på vores årlige strikkeweekend, jeg glæder mig BIG time! 

søndag den 10. maj 2015

Rebecca

Så er Rebecca blevet færdig, den bliver rigtig god! Måske ikke den sidste?


Jeg er også kommet langt med MKAL - Earth, jeg har fået 4 og sidste clue og er kommet igang, det er lidt svært at se på billedet


Jeg har en rigtig god veninde, som deler den samme lidenskab for strik som jeg og når vi er sammen ser bordet altid sådan ud

Et virvar af strik, garn, kaffe, opskrifter {;o) 
SKØNT!!
Jeg er også Buzzador og denne gang har jeg prøvet de nye Pizzaburgere

De er faktisk gode, som en snack eller en del af en frokost. De har en rigtig god smag, men er næsten umulige at spise som en burger, der bliver de altså for varme. Et meget godt alternativ til de alm. dybfrosne pizza'er, der er noget mere brød. MEN, de er alt for dyre, ca. 30 kr for 2 stk!! Det er lige i overkanten {;o) 

mandag den 4. maj 2015

Tid til opdatering

Det må da vist være tid til en lille opdatering {;o) 
Rebecca er snart færdig, jeg er igang med at sy sammen og skal derefter lave orange kanter
Min mystery er også kommet langt, jeg er netop startet på det sidste clue
Det er umuligt at få et ordentlig billede, jeg strikker kant på og kan ikke helt brede det ud.......endnu {;o) 

Jeg har gang i et mega farvekort på det garn man kan købe hos Garnudsalg
Mit første forsøg blev lidt noget rod
Efter et besøg hos Benedicte sammen med resten af Strikketøserne lavede jeg dem om, Benedicte havde nemlig en meget smartere måde
Noget mere overskuelig - jeg har nu lavet på højlandsuld, superfine alpaca, Cottonwool, Silkwool og kid mohair. 
Sidst i maj skal vi på den årlige sommerhustur til Sverige og jeg tænker at det bliver udbygget lidt mere {;o) 




søndag den 12. april 2015

Rebecca, MKAL og ferie!!

Det går godt med Rebecca, hun er næsten færdig med første stykke 
Det kører bare derudaf
Jeg er også startet op på denne MysteryKnitALong via Ravelry
Jeg bruger app'en Blogger og kan desværre ikke linke herfra. 
Jeg strikker den i Holst supersoft i en blå (!) farve

I denne uge har både René og jeg ferie!! Skønt, vi har her i weekenden malet køkken, så ugen skal bruges på at slappe af og nyde hinanden {;o)


mandag den 6. april 2015

Påske

Da påsken bød på lidt sygdom, blev der tid til at få færdiggjort nogle hængepartier, især min Slægtning
Den er blevet god, jeg var lidt luren ved den nederste ribkant, men efter vask ligger den fint! Den er strikket i 1 tråd højlandsuld og 1 tråd tynd alpaca, begge fra Garnudsalg. 

Jeg har strikket 2 X Vincent til en kollegas børn, den yngste kommer dog først til juni
Der mangler dog lige knapper i den store. De er sjove at strikke, men der er en del afslutninger og ender der skal hæftes. De er begge strikket i Rasmilla's ynglingsgarn. 

Endnu en kollega skal have en lille dreng, så der har jeg strikket denne lille drops model
Den er strikket i Cottenwool fra Garnudsalg. 

Og så er jeg kommet igang med Rebecca til mig selv 
Den bliver strikket i Rasmilla's ynglingsgarn, den orange kant er dog i luksusgarnet. 






onsdag den 11. marts 2015

Cph garn shop tur

Idag var Helle og jeg på rundtur i 3 garnbutikker.
Den første var Nørkleriet i Vanløse Nørkleriet
Masser af forskelligt garn, sød ejer, dog en smule rodet butik. Dernæst var vi forbi Garniture, hun åbnede først kl 12, vi kiggede igennem ruden og besluttede at køre videre. Der var ikke ret meget garn og ikke noget vi ikke havde set før. Helle havde mødt dem på Rødovre messen og de var rigtig søde. Det må blive en anden gang vi kommer indenfor {;o)

Derefter gik turen til Handler - Helle skulle bruge noget uld-kantbånd, vi gik dog også lige forbi Skipperstoffer, hvor der blev fundet det helt rigtige kantbånd (og lidt ekstra!)

Endelig skulle vi til den sidste garnbutik Rasmilla - og NU blev der købt garn!!



Garn til et Tina sjal (dette skal sendes til Sverige, 2 Vincent trøjer (en kollega venter en lille dreng og der skal da også være én til storebror) og endelig garn til en Rebecca til mig selv



Bestemt en dejlig dag - tak Helle {;o)

Jeg har strikket en trøje til Cynthia, dobbelt Kid Silk fra Garnudsalg, hele 168 g



Og en halsdims til Hende den skønne i Alpaca Supreme ligeledes fra Garnudsalg, ca 64 g