søndag den 26. august 2012

Sylvi!

JA, jeg er endelig gået igang med Sylvi igen, jeg er næsten færdig med ryggen

september strik 006

jeg er gået ned på pind 6½ og er ganske tilfreds!

Jeg hækler stadigvæk på mit tæppe – suk – syntes godt nok det tager llllaaannngg tid, må “tvinge” mig til at tage lidt hver dag (bliver næsten overholdt)

september strik 005

Med Bones på computeren går det lidt nemmere (;o)

Jeg har strikket 2 par pulsvarmere og en halsedisse, det skal ind til Reden

22 24 og 25 

Det hele er strikket i mælkefibergarn og er bare så lækkert og blødt!

Jeg har strikket endnu et sjal fra Rosemary Hill -  er ret vild med hendes design. Jeg har købt hendes nyeste samling af sjalsopskrifter, 7 small shawls Year 3, den første opskrift kommer sidst i august. Du kan følge hendes gruppe på Ravelry, der er bare totalt hype omkring frigivelsen af opskrifter fra hende

23

Her er det modellen Taygete som sidder på teenageren, det er strikket i grøn og lilla Højlandsuld fra garnudsalg.dk, syntes selv det er blevet rigtig flot og lækkert!

onsdag den 8. august 2012

Endelig en strikkeopdatering

Jeg er nu endelig klar med en strikkeopdatering og der er alligevel smuttet en del af pindene

21

Jeg har strikket dette Fiori de sole, det er designet af Rosemary Hill, som laver nogle fantastiske opskrifter. Garnet er fra Bente Borgstrøm og er aldeles fantastisk og farven er nogenlunde godt gengivet

17

Dette sjal er strikket i Rustik fra Netto, opskriften er …….det kan jeg simpelthen ikke huske!!! men pænt det er det!

20

Denne underlige model strikkede jeg på køreturen frem og tilbage fra Italien – den er strikket i garn fra Netto og den kommer i bunken der skal ind til hjemløse kvinder eller til Reden

16 15

Jeg har også strikket disse 2 par pulsvarmere (én ny model er på vej) disse er rigtig gode som tog-strikketøj og de skal alle ligeledes videre til hjemløse kvinder eller Reden

18&19

Jeg blev spurgt af en kollega om jeg ville strikke en jordbærhue og gerne et halstørklæde til. Jeg strikker ellers ikke i flere farver, jeg er rigtig glad for at strikke i forskellige mønstre, bare ikke i flere farver. Det gik nu meget godt og halstørklædet måtte jeg selv “designe”. Jeg gjorde plads til at kunne brodere et jordbær i hver ende af tørklædet og syntes faktisk selv at det blev meget godt (;o)

søndag den 5. august 2012

Test

Jeg har installeret Blogger på min Iphone og vil lige se om det virker (;o)

torsdag den 19. juli 2012

Sommerferie 2012

Sidder her på næst sidste feriedag og kan kigge tilbage på en fantastisk ferie!

Først en tur til Grønland med min far – indlandsisen kan lige skimtes i det fjerne

2012-07-03 14.55.34

Dejligt at se Sisimiut og ikke mindst min dejlige grønlandske familie!

Herefter en tur til Gardersøen med René og Nana

Italien 2012 011

udsigten fra vores favorit strandcafe, hvor vi gik ned næsten hver aften. Vi har været så heldige med vejret, ca. 30 grader og sol, sol, sol

Og vi har ikke mindst spist en del af disse her

Jeg har også fået strikket, det var jo en dejlig lang kørestrikketur! men mere om dette i næste indlæg

Håber I også har haft/vil få en dejlig sommerferie (;o)

søndag den 24. juni 2012

“sommervejr” i juni

tja, det er vist årets overdrivelse!! Hold nu op et dårligt vejr vi har – jeg er så glad for at vi iår ikke skal holde ferie i DK, jeg smutter jo en tur til Grønland med min far og derefter tager vi, René, Nana og jeg, en tur til Gardersøen, hvor der forhåbenligt er lidt mere sommer over vejret end her!

Jeg har lavet en lille trøje til en sød kollega

13

Opskriften er en Drops og jeg har efterhånden lavet nogle stykker af den.

Derudover har jeg lavet Glade Striber til mig selv, dog er farverne ikke så livlige som dem der bliver lavet i Kauni. Nu kan jeg slet ikke udstå Kauni og jeg har derfor valgt at lave den i noget yderst lækkert garn fra Bente Borgstrøm

14

belysningen er ikke den bedste, må jeg henvist til det tidligere omtalte manglende sommervejr og derfor også manglede lys!!

søndag den 3. juni 2012

10, 11 og 12

Tja, selvom der er gået lang tid har jeg sørme ikke ligget på den lade side.

En tidliger kollega venter sit 3. barn, sin 3. søn og der har jeg strikket en lille Mini i uld/bomuld blandingen fra Garnudsalg

10

Jeg er ENDELIG blevet færdig med Paneldebat fra Geilsk, py ha, ærmerne er bare SÅ kedelige og derfor har den virkelig trukket tænder ud. Resten var en fornøjelse at strikke, den er nu vasket i maskinen og ligger til tørre

12

Min storebror på Grønland er blevet farfar og jeg har strikket en Viggoline til lille Tatiana til vi skal der op om præcis en måned

11

Derud over er jeg blevet færdig med alle 150 firkanter til mit tæppe og jeg er påbegyndt sammenhæklingen – det tager lidt tid, men det bliver så flot

juni 006

Jeg har fået mine kollega’er til at indsamle Pickwick theposer og jeg har nu fået lavet denne meget lille pung

juni 008

Jeg har først tapet alle poserne til, for at give en vandfast overflade. Derefter har jeg klippet dem til, 5x11cm, foldet dem og samlet til en taske, til sidst har jeg monteret en lynlås også.

Jeg har rigtig mange poser tilbage og lur mig om ikke jeg kaster mig ud i at lave en til eller måske en lille taske istedet?

søndag den 6. maj 2012

Maj opdatering

Tju hej hvor det går derud af med mit tæppe

IMG_1145

96 ½ firkant har jeg hæklet. Der er jo lige nu udsalg på Drops Delight, så jeg fik købt 8 nøgler mere, så forhåbentlig har jeg nok til de 150 det skal ende med

Jeg er gået igang med ærme nr. 2 på min Paneldebat

IMG_1148

altså…..ærmerne er ikke så sjove at strikke som resten, og opskriften siger at ærmet skal være 5 cm kortere end man vil have det, da rillerne vil give sig lidt, så derfor ser den lidt spøjs ud på billedet (;o)

Jeg er så heldig at jeg skal en tur til Grønland med min far. Min far arbejdede på Grønland i 60’erne og der mødte han min mor. De fik mig og vi flyttede til Danmark i ‘69, så min far har ikke været deroppe i 43 år!! Så det må siges at være på tide.

Det bliver fuldstændig fantastisk og jeg glæder mig så meget! Jeg har en ½-storebror i Sisimiut og han blev bedstefar i november sidste år og jeg vil derfor strikke en Viggoline af disse farver til lille Tatiana

IMG_1146

tirsdag den 24. april 2012

fredag den 20. april 2012

Nr 9

Endelig et indlæg!!
Jeg har lavet en poncho færdig til mig selv
9
Den er strikket i noget lækkert silke garn fra Bente Borgstrøm blandet med Alpakka baby silk fra Drops, den er aldeles blød og lækker. Jeg håber dog at kanten lægger sig lidt ned når den er blevet vasket.
Jeg er gået i gang med det hæklede tæppe
IMG_1134
Jeg har hæklet 21 firkanter ud af ca 92 har set et tæppe her hvor der er brugt 150! Så er der lidt vej hjem endnu. Jeg har hørt fra flere der har lavet tæppet at de 77 som opskriften siger er lidt lille i det, så jeg laver nogle flere
Jeg er også kommet langt med Paneldebat
IMG_1135
Jeg er igang med det første ærme og den er bare rigtig sjov at strikke og der er nogle fede detaljer – god gennemført opskrift
Så har jeg været på den skønneste, dejligste og alt for korte weekend sammen med 9 skønne strikkeveninder. Vi var også afsted sidste år og turen iår blev lige så vellykket! Jeg fik desværre ikke taget nogle ordentlige billeder, kun af den dejlige mad som Hanne og Trine lavede til os!
IMG_1130
Og så vil jeg da lige vise denne flotte buket jeg fik af min søde, dejlige mand
IMG_1132
Det eneste der stod på kortet var
“elsker dig”
Ingen speciel anledning, bare fordi!
Jeg elsker også dig

søndag den 25. marts 2012

Halvfems!

Ja, jeg har lige haft fødselsdag og er nu halvvejs mod de 90!

Jeg er i den grad blevet begavet, hyggelig morgenmad og gaver med min dejlige familie

Og mange uldne gaver fra strikkeveninder

Fra min ældste veninde – vi har kendt hinanden siden vi var 5 år!

IMG_1115

Garn til at hækle dette tæppe fra Garnstudio

Fra en veninde som jeg også træner sammen med

IMG_1116

Garn til at strikke et halstørklæderør

og ikke mindst fra Strikketøserne

IMG_1106

Garn til at strikke dette tæppe, wirer, metal knit pro, knit pro hæklenål, firkantede strømpepinde og Påskeæg!

Jeg er kommet et godt stykke med Panel Debat fra Geilsk, den er ret skæg at strikke, op og ned, frem og tilbage (;o)

IMG_1111

Min “møbius” poncho er også kommet et godt stykke

IMG_1117

Nu mangler jeg så bare lidt mere sort garn for at komme videre

God søndag aften til jer alle (;o)