mandag den 25. februar 2013

Havfrue?

Jeg har strikket en Mermaid færdig for en sød veninde, jeg bøvler dog lidt med monteringen……der er så mange fine detaljer, at det SKAL gøres ordentligt

2013-02-25 19.01.04

Min niece spurgte meget sødt om jeg ville strikke en halstørklæde til hende – det måtte gerne i samme mønster som den trøje, så jeg lavede retriller på 10 masker på hverside af den midterste snoning – jeg er tilfreds, håber sørme også at niecen bliver det

2013-02-25 18.53.26

Så har jeg også fået lavet en Camomille færdig…………her fik jeg valgt nogle farver der ser pæne ud sammen, men der hvor alpaka’en skulle strikkes sammen med Tvinni, syntes jeg alligevel at det blev for stort farvespring, så jeg valgte 4 pinde alpaka og 4 pinde tvinni og det giver altså et resultat som er noget tyndt og slapt i det – så det kommer i gavekassen

2013-02-25 19.04.07

Nu er jeg gået igang med en Geilsk dydsmønster i det fedeste, lækreste Geilsk Tweed i lilla! Den bliver SÅ flot og jeg glæder mig til at den bliver færdig!

søndag den 3. februar 2013

Håndarbejdsmesse og frysende Bella

Jeg har idag været på håndarbejdsmesse i Rødovre sammen med strikketøserne! Der var rigtig mange boder og masser af skønt garn!! Jeg beherskede mig og kom kun hjem med 4 nøgler

2013-02-03 19.17.17 2013-02-03 19.17.31

2 nøgler lace garn, superflotte farver og 2 nøgler alpakka

Min veninde Helle’s hund Bella fryser!! og jeg har derfor strikket denne sorte sag

2013-02-03 19.16.55

så håber jeg at hun kan holde varmen!

søndag den 13. januar 2013

Hjemløse

Jeg er ved at rydde ud i mit lager – der hvor jeg kun har et enkelt eller to nøgler, strikker jeg huer, pulsvarmere eller sjaler til de hjemløse

I dag blev det til disse 2 huer

6-7

lørdag den 12. januar 2013

Bare det snart var jul……

så jeg kunne tage disse på uden at det ville se mærkeligt ud

2013-01-10 16.33.02

Jeg elsker jul og har nu snart jule-øreringe nok til hver dag i december (;o)

Jeg har fået strikket nogle småting i årets første dage

1

Et par pulsvaremere til min veninde, opskriften er rigtig sød og ganske gratis, du finder den her

2-3-4-5

3 huer og 2 par pulsvarmere til de hjemløse – det bliver jo koldt igen!

HUSK at der er Kreativ Messe i Rødovre i den første weekend i feb, jeg skal afsted med Strikketøserne, ses vi?

mandag den 31. december 2012

GODT NYTÅR!!

Jeg vil ønske jer alle i blog-land et rigtig godt nytår!


Det allersidste strik for 2012 er disse skønne vanter. De er strikket i Mini monchi og er rigtig dejlige

Vi læses ved i 2013!

Ps. Jeg bruger BLOGGER fra min iPad og jeg skal lige finde ud af at placere tekst og billeder pænere....nytårsforsæt!!



tirsdag den 25. december 2012

Glædelig jul!

Ønskes I alle – jeg har haft en skøn juleaften med skønt selskab, dejlig mad og gaver!

dec strik 005

Jeg har dog også strikket, skal jo være færdig til min KAL

dec strik

En ekstra halsedisse til min kollega’s søde reservebedstemor Fru Larsen

38

Et par pulsvarmere til min venindes drenge, strikket i Arwetta

Så har jeg kun et par vanter og et sjal tilbage i UFO bunken!!

søndag den 16. december 2012

December – 2012

Hold da op, det er over en måned siden jeg sidst lavede et indlæg……

Vores dejlige teenager er kommet hjem fra New Zealand! Hun har haft en fantastisk tur, og det var rigtig dejligt at få hende hjem igen

dec strik 002

Hun havde bl.a. 5 nøgler Possum garn med hjem til mig

dec strik 003

Det er superlækkert og jeg glæder mig til at få strikket noget i det.

Jeg har lavet en Paneldebat til min søde Gudmor – hun så min da vi var på Grønland i sommers og var helt vild med den. Hun er i DK for at holde jul hos sit barnebarn og så skal hun da have sin egen trøje!!

dec strik 001

Jeg har også lavet en hættetrøje til min søde svigerinde

dec strik 004

Den er strikket i Rasmillas ynglings garn – og det er jo ingen hemmelighed at det så absolut også er mit ynglingsgarn! Det er superlækkert og trøjen er jeg rigtig tilfreds med.

Jeg er nu gået i gang med at rydde op i mine UFO’er for jeg har tilmeldt mig en KAL på Ravelry – den starter d. 1 januar…..,måske kommer jeg “til” at starte lidt før…..

fredag den 9. november 2012

November strik

Nu har teenageren allerede været afsted i en måned – hun har det rigtig godt og får en masse fantastiske oplevelser, hvilket gør det en hel del nemmere at savne hende, se hvor glad hun ser ud

400918_4814062918256_42824751_n

En hue og en halsedisse er blevet færdig til en sød kollega’s dreng

34 & 35

Begge strikket i Drops Alpakka og superblødt og lækkert

Et par pulsvarmere og en halsdims som skal gå til at varme en hjemløs

36 37

Jeg har også forsøgt mig med et strikket julehjerte – hm ved altså ikke rigtig hvad jeg skal syntes….

33

Jeg er næsten blevet færdig med min Sylvi for anden gang!! Der mangler kun at blive strikket blade på, jeg syntes godt nok den er lidt til den lille side, men jeg satser på den giver sig ved vask og brug

nov 006

Og lige nu er der en Paneldebat på pindene til min søde gudmor fra Grønland, hun kommer godt nok allerede på mandag – og her bliver jeg så nok ikke færdig!! Hyggehunden holder et skrapt øje til at jeg får strikket

nov 011

søndag den 14. oktober 2012

Carson og Rockefeller

Jeg har endelig fået vasket og blokket 2 nye sjaler

Det første er Carson fra Rosemary Hill, jeg er vild med hendes design og denne er ingen undtagelse

sjaler 002

Strikket i silke fra Bente Borgstrøm og Baby alpaca silk fra Drops

Derudover er jeg blevet færdig med Rockefeller som jeg påbegyndte på strikkefestivallen i Fredericia – superlækkert sjal og formentlig ikke det sidste….

sjaler 001

Strikket i Geilsk tynd uld i sort og lilla

onsdag den 10. oktober 2012

New Zealand – (;o)

Nu er der kun 11 timer til vi siger farvel til teenageren – så bliver hendes adresse New Zealand! Heldige kartoffel

untitled

Jeg var på strikkeweekend i Fredericia – det var skønt var det! Faktisk så skønt at jeg ikke fik taget et eneste billede!!

Men jeg fik strikket en masse, jeg startede op på Rockefeller, den er bare rigtig skæg at strikke – jeg er efterfølgende blevet færdig med den, men har endnu ikke fået taget et billede – det kommer!

Min kollega blev far idag – Tillykke Kristoffer! – egentlig var terminen først d. 27 oktober, men som det som oftest er, har deres lille datter allerede fuldstændig kontrol over deres liv!

Jeg har selvfølgelig strikket lidt til den lille pige

strik 001

En lille Fiona i det blødeste baby alpaca

strik 002

En lille undertrøje (som ser mistænkelig lille ud? dog er den strikket i rib, så mon ikke det går?) og et par strømper