Denne gang med Helle - vi havde allerede sidste år planlagt at vi ville på Garnstafet igen i Aarhus. Men det skulle ikke være helt samme tur, så vi besluttede at lige tage en smut forbi Garnudsalg i Aalborg - det er jo næsten på vejen!!
Vi var så heldige at Annes Indfald ville mødes med os og vise os lidt af Aalborg. Vi gik først i 2 garnbutikker, den første Hønsestrik her fik vi en udsøgt service og de var virkelig søde
Dernæst var vi i Designerværkstedet, men her var der slet ikke den samme service og vilje til at ville sælge noget, så her "gad" jeg så heller ikke tage et billede!!
Vi fik skøn frokost på Pingvin (selvom Helle påstod at vi skulle spise frokost på Pelikan!!)
Og så gik turen endelig til Garnudsalg
Jeg købte garn til en trøje til Hende den skønne, Japan sleeves den skal strikkes i Cottonwool i hvid og lys grå. Derudover købte jeg garn til en poncho til mig selv, ligeledes i cottonwool, Kid silk og en flot silketråd.
Vi mødtes med Bettina og Pernille - vi havde uafhængig af hinanden planlagt den samme tur, så vi fik et lift til Aarhus hvor vi også skulle bo på samme hotel ;)
Garnstafetten startede kl 10 lørdag og vi var klar
Vi nåede alle 8 butikker
Jeg købte kun en kop kaffe og en hindbærsnitte
Vi har besluttet at vi ikke gider til næste år, det er vældig hyggeligt og Aarhus er en skøn by! Men der er rigtig mange mennesker og nogle af butikkerne kan ikke helt følge med - så vi må finde på noget andet, men det skulle heller ikke være noget problem for Team Helona :)
Nå ja - jeg får da også strikket, bare ikke så meget der bliver færdigt.......
Et par strømper til Hende den skønne er det blevet til
og se lige hvad hun har lavet til mig til mors dag, hun kender mig så godt ;)