tirsdag den 29. september 2015

Knitwork

Jeg var så heldig at få billetter til Københavns strikkefestival i weekenden - jeg er fan! Det var vildt hyggeligt, masser af strikkere, masser af kendte ansigter og nye venner. Masser af garn, boder, kaffe og workshops.
Jeg var på workshop med Bente Geil - hun er sød, sjov og meget dygtig
Jeg fik lavet små prøver af forskellige teknikker, bla vandrette masker, strikkeopslag til rib, aflukning med picot kant. Vi var kun 12 på holdet, så der var masser af tid til både læring og hygge!



Vi var der hele dagen og sluttede af med Hyggearrangement, foredrag af en strikkende jordemoder, snak om Islandske og Færøske trøjer, og en der fortalte historier om tæpper - jeg er klar til næste år!!

Jeg har gang i lidt for mange projekter, tsk tsk tsk






Min Amande trøje mangler kun kanter, her kommer jeg til at mangle et nøgle af Geilsk uld/bomuld i en udgået farve, det fik jeg heldigvis spurgt Bente om i lørdags og hun fortalte at de har næsten alle farver på lager også de udgåede!! Og jeg var heldig, der er nu 2 nøgler på vej til mig!!
Jeg er startet op på Hvalen af Anette Danielsen, så det blev hverken Indlandsis eller Pels. Den bliver SÅ lækker!!
Og så er der jo strik til de nye babyer der er på vej inde på arbejdet, 2 drenge og en enkelt pige {;o)
I den kommende weekend er der Webstrik festival i Svendborg - det glæder jeg mig til, fra tidlig fredag til søndag eftermiddag!!

fredag den 4. september 2015

Strikkehygge i stor stil!

Forrige lørdag var jeg til blogtræf hos Lykke igen var der arrangeret et skønt træf, med både kendte og nye ansigter.
Vi blev igen begavet med flotte gaver


Og selvfølgelig med passende bordpynt



Det var bare en skøn eftermiddag {;o)

Et par dage efter var jeg til Pop-up strik, denne gang var det i en vaskeægte byhave, Østergro
Fantastisk sted, det bør ses




Vi fik fortalt om projektet og bagefter sad vi i "restauranten" hvor man kan komme som spisende gæst nogle dage om ugen, men man skal være hurtig, det bliver udsolgt på ingen tid! Meget spændende sted!!

Jeg fik til min fødselsdag et gavekort til Håndarbejdscentret og jeg har haft lidt svært ved at finde noget, men nu lykkedes det,



Det øverste kid Silk i den skønneste blå farve skal sættes sammen med noget andet blåt fra Garnudsalg, mener at det er med merino og måske bomuld? Kan ikke helt huske det - der skal startes op på Indlandsis tsk tsk - det er altså PELS fra bogen Grønland! Den bliver helt sikkert flot og lækker blød {;o)