søndag den 23. december 2007

Lillejuleaften






Hej,
Ja, egentlig skulle jeg jo bare have hygget mig med trøjen til Annemarie, men pludselig blev en kollega far før tid og jeg fik travlt med det blå garn til deres lille Victor der blev født d. 18 dec, 1½ uge før tid





Og når nu jeg var igang, fik nogle venner en datter i sommers, men jeg skal først være sammen dem d. 29 dec, så fik jeg lavet denne trøje færdig også...

Og nu vil jeg så fortsætte med mine andre projekter....og ikke mindst juleaften.

Jeg ønsker jer alle en glædelig jul!

onsdag den 5. december 2007

Nyt garnindkøb




Så er den sidste maske strikket på den hvide trøje og nu mangler kun det "kedelige" arbejde at sy sammen og montere. Dog kunne jeg ikke vente med at slå masker op til denne trøje. Jeg har købt Alpaca i farve 7240 Petrol Mix, garnet er super lækkert og fantastisk at strikke i.




lørdag den 24. november 2007

Strik-In


Så har jeg været til mit første Strik-in.

Fantastisk at sidde og bare strikke, snakke, spise dejlige boller og især en dejlig gulerodskage, Tak Karen!!


Udover at få startet rigtig godt op på den hvide trøje, blev jeg også færdig med en vams til Kimi

torsdag den 22. november 2007

Indkøb af garn


Så fik jeg købt garn til den næste trøje jeg skal strikke.

Det er denne model jeg skal strikke. Du kan finde den på http://www.garnstudio.com/lang/dk/visoppskrift.php?d_nr=101&d_id=5&lang=dk

Den skal også strikkes i hvid.

onsdag den 21. november 2007

Velkommen hos mig

Hej,
så blev det endelig min tur til at blogge ;o)
Jeg er en kvinde på 40 år som bare elsker at strikke.
Jeg har strikket siden jeg gik på handelsskole, så det er snart ved at være 25 år siden! (Py ha, det ser altid værre ud når man får det på skrift!)

Jeg er rigtig dårlig til at strikke vrang, men heldigvis lærte jeg at strikke baglæns af en skoleveninde da jeg gik på Handelsskole i Roskilde.
Siden har jeg strikket næsten alt hvad jeg kan komme i nærheden af.

Jeg bor i Glostrup med min dejlige mand René. Vi har været gift i 14 år. Vi har en skøn datter, Nana som lige er blevet 14 år. Dertil kommer så Hugo, han er vores australske terrie og er bare jordens dejligste vovse!

Velkommen!
Lona